Kategori: Christian’s pladespillere

Designet og bygget af Fregus Fons i Skotland omk. 1975, den er en del beslægtet med AR, Thorens, Linn og Ariston men dog med den forskel, efter hvad jeg har kunnet finde frem til, at pladetallerken er i et stykke i stedet for 2, der bruges en DC motor med elektronisk regulering og ikke en AC motor, hvor remmen flyttes ved 33 1/3 / 45 Rpm, og at remmen er placeret på linje med centerlejet og ikke over centerlejet.

Jeg har dog modificeret den, da selve plinten er lavet af 2 mm stålplade, som jeg har belagt med blygummi. Det flydende ophæng og armbase er lavet af en blanding af aluminium profil og bukket stålplade, dette er også blevet dæmpet med hhv. blygummi og Bodycoat. Træsiderne har ligeledes fået en gang blygummi og bunden, der var af 5 mm masonitplade, er blevet skiftet med en 19mm MDF-plade, der har fået blygummi på den side, der vender op mod værket. Der er ligeledes blevet 3D printet en stik brønd til RCA og stel stik.

Pladetallerknen er blevet dæmpet med en ring af blygummi, og resten er blevet malet med Bodycoat, da havde en meget lang ringning ved anslag. Derudover er den indvendige forkabling lavet om, så AC-kabler er flyttet væk fra signalkabler. Alle modifikationer er lavet således, at pladespilleren kan føres tilbage til original stand forholdsvist nemt.

Armen, der er monteret på den, er en SME 3009 S2 improved med aftagelig headshell, der kan læses mere om den her (PDF)https://sme.co.uk/audio/wp-content/uploads/sites/1/2018/09/MODEL_3009_SERIES_II_IMPROVED_INSTRUCTION_BOOK.pdf . Der er ikke blevet lavet nogle modifikationer på den, da jeg ikke er af den overbevisning, at nye signalkabler vil forbedre lyden, og så længe dem, der er i den, virker, ser jeg ingen grund til at skifte dem, Knivlejerne hviler stadig i nylon, da en bekendt af mig har haft kontakt med en tekniker hos SME netop med spørgsmålet om disse bøsninger, og hans umiddelbare svar til spørgsmålet, om messing/bronzelejer gjorde en forskel frem for nylon lejer, var noget i stil med: ”De har da en pæn farve”.

Pickuppen på setuppet er en Audio Technica AT440MLa, den fulgte ligesom med, da pladespilleren blev anskaffet, og den virker som et rigtigt godt match med SME-armen. Mere kan læses her: https://www.audio-technica.com/cms/cartridges/2cafc1c694070c54/index.html 

Setuppet har en Tracking (lateral) på over 70um peak før forvrængning ved 1,4 grams nåletryk.

Tonearm og P.U. har en resonans på ca. 10 Hz, hvilket nok lige er i underkanten af det anbefalede men absolut acceptabelt.

Setuppet spiller ”roligt” og med stor overbevisning dog ikke helt så nuanceret som Transcriptors setuppet, men jeg tror, det kan skyldes slibningen på Audio Technica pickuppen. Dog igen baseret på min subjektive mening.

Det skal lige tilføjes, at jeg har modificeret min forforstærker i Riaa indgangen, så Phono 2 matcher Audio Technica Pick Uppen med en impedans på 34Kohm og 100pF. Det gør, at den pukkel, den har i højfrekvens området, bliver reduceret med ca. 2 dB således, at klangbalancen bliver mere lineær.

Min er lavet på licens af J.A. Michell mellem 1973 og 1977. Før den tid havde den 3 fødder og J.A. Michell var ikke nævnt på typeskiltet, men den var startskuddet til, at J.A. Michell blev en af de førende inden for pladespillere.

Mere omkring Transcriptors kan ses her https://www.transcriptorsengineering.com/ her skal det bemærkes, at det er David Gammon’s stedsøn, der har firmaet i dag, og han hedder ikke Michael Gammon men Michael Chinnery (Ref. Ben Gammon biologisk søn af David Gammon). Michael har ikke været helt heldig med Transcriptors engineering, men det virker som om, det går den rigtige vej, og der er ikke tvivl om, at de produkter, der bliver lavet af Transcriptors engineering, er i overensstemmelse med David Gammon’s specifikationer.

Den eneste modifikation på værket er, at armbasen er skiftet ud med en af POM (plastik), da den originale ikke passede med min Mayware arm, og jeg ikke ville ”ødelægge” den originale armbase, som desuden er lavet af en tynd acrylplade belagt med et endnu tyndere stykke aluminium.

Den arm, jeg har på min Transcriptors, er Mayware Fomula 4 Jeg kan desværre ikke finde så meget dokumentation omkring firmaet. Men det er en unipivort hvor selve armlejet hviler på en enkelt rubin, og hele herligheden er nedsænket i et siliconeolie bad. Se mere her https://www.vinylengine.com/library/mayware/formula-iv.shtml  

Pick uppen, jeg bruger i setuppet, er en Ortofon OM40, da denne Pick up egner sig rigtigt godt til Mayware armen. Se spec. her https://www.ortofon.com/om-series-p-550

Setuppet har en Tracking (lateral) på over 90um peak før forvrængning, dog skal det dertil siges, at det er med maks. vægt på P.U.’en (1,7 gram)

Tonearm og P.U. har en resonans på ca. 9 Hz hvilket er lige i underkanten af det anbefalede, dette kan muligvis rettes op på tonearmen.

Efter min mening, som jo er baseret på min oplevelse og passion for produkterne, er lyden meget ”rolig”, nuanceret og velafbalanceret.